Gør noget godt for jeres parforhold - Tag på "7 Dates" og bliv bedre sammen

Du er her: Hjem > Kalender > Parkursus ”7 Dates”

Parkursus ”7 Dates”

Syv aftner for samlevende og ægtepar med fokus på samlivet og det gode parforhold.

Et parforhold kan altid blive bedre - et godt forhold kan blive endnu stærkere og et forhold med konflikter kan fornyes med god kommunikation og nye vaner!

Det er tanken bag et parkursus, som består af 7 kursusaftner med hver sit tema. Hver aften indeholder oplæg ved underviserne Karin og Frands Pedersen plus samtaler og øvelser parrene indbyrdes.

Tidligere deltagerpar:

ET YDERST RELEVANT KURSUS
Vi oplevede kurset som yderst relevant. Kursets emner gav os god
mulighed for at komme tættere på hinanden og lære at forstå lidt
mere af os selv og vores partner. Vi fik muligheden for at snakke
mange grundlæggende ting igennem i forhold til at leve sammen,
så begge parter trives. 


Der lægges vægt på den fortrolige og positive samtale mellem parret, og deltagernes privatliv respekteres fuldt ud. Der er ingen tidspunkter, hvor man fortæller noget som helst om sit privatliv til andre.

Kurset er ikke terapi, men henvender sig til ganske almindelige par, som har lyst til at gøre deres parforhold endnu bedre. Det er både for samlevende og gifte par, uanset hvor lang tid man har været sammen!

Alle kan få glæde af kurset!

Kurset stammer fra Holy Trinity Brompton Church i London, hvor Nicky og Sila Lee har afholdt ’Marriage Course’ siden 2001. Kurset er tilpasset danske forhold og kendes også som ”ægteskabskursus”.
Frands Pedersen har afholdt kurset i forskellige sammenhænge siden 2009.

HVER AFTEN HAR SIT EGET TEMA:

  • OPBYG ET SOLIDT GRUNDLAG
  • KUNSTEN AT KOMMUNIKERE
  • KONFLIKTLØSNING
  • STYRKEN I TILGIVELSEN
  • FORÆLDRE OG SVIGERFORÆLDRE
  • ET GODT SEXLIV
  • KÆRLIGHEDEN I FUNKTION

Praktiske oplysninger


HVORNÅR?

Kursusdatoer i foråret 2018:
Tirsdage d. 16/1, 6/2, 2 7/2, 20 /3,
10 /4 , 1/ 5, 22/5 .

HVORDAN?

Kurset starter med spisning hver aften kl. 18.00. Der serveres kaffe undervejs. Vi slutter kl. 21.00.

HVOR MEGET?

Pris inkl. kaffe, spisning og kursusmaterialer: 100 kr. pr. person pr. aften.
Lad ikke prisen være en hindring, kontakt os, så finder vi ud af det!

HVEM?

Undervisere er Karin og Frands Pedersen. De har sammen afholdt ”7 Dates” flere gange i forskellige sammenhænge.

HVOR?

Galten Valgmenighed finder du i den gamle Skovby Brugs, Hørslevvej 35, 8464 Galten.

Tilmelding her eller ring til præst Martin Eskesen tlf. 2186 2486.

Tilmelding til "7 Dates" parkursus


Der var gratis infoaften 21. november, hvor Karin og Frands Pedersen gav en forsmag på kursets indhold.
Man kan sagtens deltage på kurset, selvom man ikke fik info-aftenen med.

Powered by CMSimple | Template: ge-webdesign.de | Login

nach oben